Menu
Privatskolens læreplan beskriver institutionens pædagogik og indeholder læringsmål for de indskrevne børn. Det er ikke en læreplan for det enkelte barn – læringsmålene er fælles for alle børn. Det er institutions egen læreplan, og det er institutionens faktiske pædagogik, der beskrives.
I 2004 blev der ved lov indført pædagogiske læreplaner i børnehaver. I 2018 blev der vedtaget en ny dagtilbudslov, hvor de pædagogiske læreplaner blev redigeret. Følgende er uddrag fra loven: § 7 og 8 stk. 1. ”Den pædagogiske læreplan skal udarbejdes for børnegruppen i alderen 0-2 år og fra 3 år og frem til skolestart.
Dagtilbuddet skal fremme børns trivsel, læring, udvikling og dannelse gennem trygge og pædagogiske læringsmiljøer, hvor legen er grundlæggende og hvor der tages udgangspunkt i et børneperspektiv”.
De pædagogiske læreplaner udgør rammen for det pædagogiske arbejde i vores daginstitution. De skal være med til, at sikre børns ret til at bevæge sig i et miljø, hvor det er tilladt at være nysgerrig og stille mange spørgsmål.
De pædagogiske læreplaner skal være med til at sikre at børneperspektivet fastholdes – at vi som institution inviterer barnet til at være aktivt deltagende således, at barnet selv er med til at skabe læringsmuligheder for sig selv.
Den styrkede pædagogiske læreplan bidrager til en fælles forståelse af det pædagogiske værdigrundlag i dagtilbud og skaber en fælles retning for det pædagogiske arbejde. Det er en dynamisk proces som hele tiden holdes i gang ved, at vi på personalemøder, på Pædagogisk Dag, planlægningsmøder samt i vores hverdag, snakker, diskuterer og vender vores pædagogiske tanker med hinanden – en proces hvor alle personaler i institutionen er involverede i arbejdet. Det betyder, at vi alle bruger læreplanen som en del af vores daglige arbejdsredskab?
Børn lærer igennem leg og igennem kontakt med andre børn som voksne. Det er til enhver tid de voksne, der har ansvaret for børnene – forældrene hjemme og personalet i institutionen. Vi guider og møder barnet i refleksionen således, at vi giver barnet mulighed for at gå nye veje og finde nye svar.
Børnenes læring og trivsel evalueres som forberedelse til forældresamtalerne.
Privatskolens institution er en aldersintegreret institution. Det betyder, at der kun udarbejdes én læreplan under hensyn til de pågældende aldersgrupper. Dagtilbudsloven § 8, stk. 1”.
Når vi udmønter vores læreplan i praksis, vil vi tage de nødvendige forholdsregler, så alle aldersgrupper bliver tilgodeset. Det vil sige, at samtlige 6 læreplanstemaer, vil blive udmøntet så det passer til det lille barn på 1 år, men også til det større barn på 5 år.
I Privatskolens daginstitution vil vi arbejde med en struktur, hvor institutionens voksne er tydelige rollemodeller for barnet og for den kommunikation, der kommer til udtryk i samværet.
Det skal ske på en sådan måde, at tilgangen til barnet bliver anerkendende, og at samtalen baseres på en åben dialog, der sikrer, at barnets refleksioner sættes i spil. Vi skal således ses som rollemodeller og rammesættere.
Vi tager afsæt i barnets aktuelle forudsætninger såsom alder, interesser, familiær baggrund, kultur og sprog. Barnet mødes af institutionens voksne med respekt og empati.
Barnet færdes i børnegrupper, dels aldersopdelt og dels, hvor både store og små er samlet. De lærer ved eksemplets magt; den voksnes hensigtsmæssige adfærd, det gode samvær, at ting lykkes, og barnet guides til at løse konflikter.
Børn har forskellige forudsætninger for at indgå i demokratiske beslutningsprocesser og omfanget af det enkeltes barns medbestemmelse, skal altid afvejes i forhold til alder, evner og ressourcer. Dette giver større ansvar for egen hverdag.
Institutionens læreplaner evalueres og godkendes hvert 2. år af den til den tid siddende bestyrelse, med henblik på eventuel revision.
Vores hensigt er at skabe en institution, som til stadighed er i udvikling – og ikke bliver statisk, men forsat er dynamisk. Institutionen skal udvikle sig i forhold til det behov, som børnene har. Det er vigtigt, at personalet er klar til at implementere nye pædagogiske udfordringer og er omstillingsparate i forhold til dette.
Institutionens lærerplan består af 6 læreplanstemaer og et fælles pædagogisk grundlag.
Temaerne er: Alsidig personlig udvikling, social udvikling, Kommunikation og sprog, krop, sanser og bevægelse, natur, udeliv og science og kultur, æstetik og fællesskab.
Det fælles pædagogiske grundlag består af 9 elementer: Læring, børnefællesskaber, pædagogisk læringsmiljø, forældresamarbejde, børn i udsatte positioner, sammenhænge, børnesyn, dannelse og børneperspektiv samt leg.
Alle 9 elementer skal være udgangspunkt for arbejdet med den pædagogiske læreplan. Derudover stiller dagtilbudsloven krav om, at følgende elementer skal uddybes yderligere:
Pædagogisk læringsmiljø: Det pædagogiske læringsmiljø tager udgangspunkt i daglige rutiner. Følgende er eksempler på dette:
– Her tales der med barnet under bleskift således, at barnet får stimuleret sin følelsesmæssige tilknytning.
– Barnet lærer at tage hensyn til andre som en del af den personlige og sociale udvikling.
– Barnet lærer bl.a. at vente på tur, nye ord og begreber, hvilket styrker den personlige udvikling, sprog samt dannelse. Når barnet oplever sig selvhjulpen, styrkes selvværdet og udviklingen.
Personalets uddannelse, kompetencer, vores fysiske rammer samt normering er alt sammen med til at sikre, at der tilbydes et pædagogisk læringsmiljø, hvor udvikling, trivsel, dannelse og læring er til stede hele dagen.
Vi vil i dagligdagen gøre følgende:
Forældresamarbejde: Den daglige dialog med forældrene er vigtig. På den måde er det muligt for institutionens medarbejdere at samarbejde med forældrene om deres barns læring og trivsel. Der afholdes ligeledes forældremøder, hvor vi i dialog med forældrene orienterer om, hvordan institutionen arbejder med barnets læring.
Vi inviterer alle forældre til en opstarts samtale inden de starter i vores institution, hvor vi får talt om særlige behov hos det enkelte barn samt forventninger hinanden imellem.
Vi tilbyder 3 mdrs. samtaler samt en samtale ved overgange. Ved 2-årsalderen bliver der i samarbejde mellem forældre og vuggestuepersonale udarbejdet dialoghjul fra Rambøll, som bliver gennemgået i en samtale.
Ligeledes sker der en overlevering af barnet ved overgang fra vuggestue til børnehave.
Ved overgangen fra børnehave til førskole, anvender vi ligeledes dialoghjulet fra Rambøll.
Vi kan rådgive i konkrete situationer og vi har forpligtiget os til, at kontakte vores forældre hvis deres barn ikke kommer i daginstitution. Vi agerer ikke fordømmende, men i stedet tilbyder vi hjælp og vi ønsker at være støttende i kontakten.
Privatskolens daginstitution har ligeledes et forældreråd med forældrerepræsentanter fra både børnehave og vuggestue. Forældrerådet bliver orienteret om institutionens arbejde og vi drøfter det pædagogiske arbejde i institutionen.
I Privatskolens vuggestue er vi på Facebook for at kunne inspirere forældrene samt lægge op til samtale. Facebook er kun et medie vi anvender i vuggestuen, da børnehavebørn har et mere udviklet og nuanceret sprog således, at der kan skabes dialog børn og forældre imellem, om deres hverdag. På børnehavestuerne hænger der ligeledes billede dokumentation i forhold til det aktuelle læreplanstema. Disse skal opfordre til dialog imellem børn og forældre.
Der hænger tavler ved hver stue, hvor der daglig bliver beskrevet hvad dagen har og vil indholde.
Vi præsenterer vores forældre for det vi arbejder med, ved at synliggøre det på stuen og i barnets øvrige omgivelser. Vi inviterer indenfor på stuen ved afhentning, så der kan opstå en naturlig dialog imellem pædagoger og forældre omkring deres barns læringsmiljø. Vi ønsker, igennem dialog, at skabe forståelse hos forældrene for, at både dagtilbud og forældre har et fælles ansvar for barnet.
Børn i udsatte positioner: Børn har forskellige forudsætninger for at indgå i fællesskaber og i lighed med andre børn, lærer og udvikler børn i udsatte positioner sig bedst i et fagligt kompetent pædagogisk læringsmiljø. Det er et fælles ansvar imellem det pædagogiske personale samt andre fagprofessionelle, at støtte og bidrage til, at børn i udsatte positioner føler sig set og mødt. Dette tilgodeses ved at de udfordres og oplever mestring igennem lege og aktiviteter der er tilpasset netop deres formåen.
Når vi modtager børn i udsatte positioner, forsøger vi altid at danne os et hurtigt overblik over, hvilke andre fagpersoner der eventuelt allerede har et kendskab til familien. Dette gør vi igennem dialog med forældrene. På den måde får vi skabt en fælles forståelse for de udfordringer som barnet måtte have, og vi kan tilrettelægge et pædagogisk læringsmiljø der giver mulighed for at barnet kan trives og udvikle sig.
Sammenhænge: Privatskolens børnehave arbejder på en tydelig sammenhæng imellem børnehave, førskole og 0.klasse. De sidste 8 måneder i dagtilbuddet samles alle de skolesøgende børn på én stue. Ved at samle de ældste børnehavebørn kan vi skabe et læringsmiljø der har målrettet fokus på, at børnene får udviklet en naturlig nysgerrighed over for bogstaver, tal, mønstre, former osv. På stuen med skolesøgende børn arbejdes der også målrettet med børnefællesskaber samt forventninger og krav til det at starte i skole. Læringsmiljøet på stuen skal give børnene mulighed for at turde møde nye udfordringer, mulighed for at fordybe sig samt være vedholdende.
Inddragelse af lokalsamfundet: Privatskolens daginstitution inddrager lokalmiljøet ved bl.a. at deltage i det årlige sambaoptog i byen. Vi har et samarbejde og bruger det lokale bibliotek, hvor vi også ser teaterforestillinger og andre relevante udstillinger. Ved at deltage og bidrage til disse arrangementer, får vi skabt et læringsmiljø for det enkelte barn, der giver mulighed for udfoldelse af kreative evner (leg) samt socialt samspil med andre (dannelse, trivsel og læring).
Vi benytter kirken ved højtider samt besøg i hverdagen når det giver mening i forhold til læring.
Institutionen ligger i byen og det er derfor muligt at børnene er med til at handle i de lokale supermarkeder til fx maddage.
Vi benytter byens legepladser og andre læringsmiljøer byen byder på. Fx når der besøg af Skoleskibet Danmark, gadeteater og andre kulturelle tilbud.
Vi ønsker at udvikle og støtte barnet, på det niveau barnet er. Barnet skal føle sig som en værdifuld del, af det fællesskab der er i institutionen. Vi snakker om konflikter, skaber fælles oplevelser og giver barnet mulighed for at afprøve sig selv i forskellige relationer til både børn og voksne. På den måde får vi skabt et psykiske børnemiljø som kan bidrage til at børn udvikler venskaber, oplever nærvær og bliver anerkendt.
Barnet skal kunne mærke egne grænser, kunne sige til og fra, og dermed også kunne indgå i det sociale fællesskab. Barnet skal føle sig set, hørt og forstået. Vi skal være opmærksomme på børnenes konflikter, og hjælpe dem med at løse dem. Vi skal hjælpe det enkelte barn til at udtrykke sine følelser og sætte ord på. Barnet skal lære at sige til og fra.
Institution arbejder målrettet med konceptet Fri for mobberi lige fra vuggestuen af. Det betyder at det praktiseres kontinuerligt i mindre grupper af børn, hvor den voksne er ansvarlig for, at børnene får sat ord og følelser på begreber som glæde, vrede, surhed og det at være ked af det. Fri for mobberi er ligeledes en integreret del af Privatskolen Nakskov til og med 4. klasse.
Børnenes valg af venskaber respekteres. Derfor accepteres det, at børnene selv vælger, hvem de vil lege med, da det er udviklende for deres trivsel. Børnene får plads, tid og rum til at fordybe sig i leg – dette gælder både, når vi er inde og ude. Gennem legen kan børnene få forståelse af – og bearbejde den dagligdag/virkelighed, de er en del af. De lærer at tage hensyn, lærer noget om dannelse, normer og regler, og at gå på kompromis og være fleksible i forhold til andre.
Børnene skal lære at tro på sig selv og turde være den personlighed, de er ved at danne. Barnet skal accepteres for den ”jeg er”, og ikke kun for det ”jeg gør”. Derigennem opbygges barnets selvværd og selvtillid, som er fundament for at kunne modtage nye udfordringer.
I praksis arbejder vi blandt andet med:
-opdeling af børnene i mindre grupper, så der bliver mere plads til at se zonen for nærmeste udvikling samt at arbejde med den.
-arbejde med Fri for mobberi konceptet
-samarbejde på stuerne så børnene har flere valgmuligheder i forhold til venner
-lære børnene i at stå frem til samling fx ved at være den der vælger en sang, fortæller om sin ferie og andet.
-I løbet af dagen får det enkelte barn små opgaver/ansvarsområder. Fx: hente kopper til frokost, skrælle gulerødder til maddag, vande blomster og andet.
Privatskolens daginstitution skal være et rart sted at være for alle, både børn og voksne, hvor der er en glad og positiv stemning, gensidig respekt, og hvor alle føler sig velkomne.
Det kræver sociale kompetencer at være sammen med andre på en god og udviklende måde. Disse kompetencer udvikles i samvær med børn og voksne, igennem venskaber/uvenskaber (hvordan tackler man konflikter), i grupper og ved at være en del af en kultur.
Vi vægter børnenes interaktion med hinanden højt. Børnene skal i omsorg og respekt have mulighed for at lære at danne konstruktive og nære relationer til andre mennesker. Dette gøres b.la. igennem vores initierede aktiviteter, hvor der tages hensyn til alder og udviklingstrin.
Børnene skal have mulighed for at udvikle sig på egne præmisser, det vil sige i eget tempo. Den voksne vil altid være garant for, at der opnås trivsel og en udvikling på barnets udviklingsniveau, så det enkelte barn tilgodeses i forhold til alder og kompetencer. Børnene skal udfordres på deres fantasi, kreativitet og gives oplevelser for at fremme deres evne til at eksperimentere, være problemløsende og øge evnen til at søge nye handlemuligheder. Ved at etablere forskellige pædagogiske aktiviteter hen over året, kan vi b.la. tilgodese udviklingen af barnets interesser, kompetencer, fantasi og kreativitet ligesom ture ud af huset samt andre sociale arrangementer kan bidrage til samme.
I praksis gør vi blandt andet:
-Vi øver børnene i at se og hør hvordan deres kammerater reagere i forskellige situationer. Vi kigger på ansigtsudtryk og kropssprog
-vi snakker konflikter igennem når de opstår og finder fælles handlemuligheder.
-ved samlinger, over frokostbordet og andre sammenhænge øves børnene i at lytte og overholde de spilleregler der er.
-Ved at være meget bevidste om at vi er rollemodeller, lærer vi børnene om etik og moral. Vi siger goddag og farvel, svarer hinanden, og er generelt opmærksomme på hinanden. Når vi er ude af huset, ligger vi også vægt på at vise hvordan man agere i andres samvær.
Alle børn bliver sprogscreenet inden de fylder 3,4 år med ”Sprogvurderingsmaterialet til 3-årige” fra Rambøll.
:Vi laver TRAS på de børn når vi modtager med sproglige udfordringer, eller når vi vurderer, at vi har brug for lave den. Vi kan lave den fra børnene er 2 år.
TRAS er et pædagogisk observationsmateriale som giver mulighed for at sætte fokus på det sproglige miljø i institutionen samt at planlægge en særlig indsats på udvalgte områder. TRAS følges op af en samtale med forældrene.
Tosprogede børn: Der laves ligeledes TRAS hvis der er behov for det, og der er altid mulighed for at indstille et to-sprogs barn til DSA-pædagogen i PPRC. Der er ligeledes altid et tæt samarbejde imellem forældre, DSA-pædagogen og institutionen.
Definition på tosprogede børn: Ved tosprogede børn forstås børn, der har et andet modersmål end dansk, og som først via det omgivende samfund, eventuelt gennem daginstitutionens undervisning, lærer dansk.
Sproget er en af de måder børn udtrykker sig på. Sproget skal udvikles gennem alle hverdagens aktiviteter af praktiske gøremål. Vores kropssprog har også stor betydning for vores kommunikation med hinanden. Vi vil gerne lære børnene om fx det afvisende kropssprog og det imødekommende kropssprog. Dette gør vi bl.a. igennem Fri for mobberi som netop arbejder med kropssprog og forskellige kropslige udtryk.
I forhold til det psykiske børnemiljø er børnenes sprog meget centralt fordi det er gennem sproget, at børnene kan begynde at lære hvordan man udtrykke sine følelser. Disse kompetencer er centrale for at børnene oplever at de selv kan være med til at løse konflikter. For at kunne tilgodese dette sætter vi ord på det vi gør og det vi ser sammen med barnet. Når ét barn slår et andet, går vi i dialog med barnet om, hvad det er der sker hos det andet barn. Bliver man ked af det eller vred? Og hvordan kan det ses på det andet barn?
Børnene skal opmuntres og udfordres til at bruge sproget på deres individuelle sproglige niveau. Målet er at styrke det enkelte barns sproglige og personlige kompetencer. De metoder vi bland andet benytter er:
Fantasien er med til at holde fortællingen i gang, derfor fortæller vi også kende eventyr med vores egne ord og med kroppen som redskab fx De 3 Bukkebruse. Et godt kendt eventyr, der giver børnene den tryghed, der skal til, for at turde lave en forestilling. Historier giver nye ord og forståelse/indsigt i situationer og egne handlemuligheder.
I institutionen laver vi børnemapper. Mappen startes op i vuggestuen og følger barnet til det går ud af institutionen. Mappen indeholder billeder af barnet, dels fra hverdagen i institutionen samt fra de forskellige aktiviteter som barnet deltager i. Barnets tegninger og lignede, bliver også sat ind i mappen.
Mappen er med til at skabe en ”rød tråd” i barnets liv og det er altid med stor gensynsglæde, når barnet får sin mappe med hjem ved ophør i institutionen. Ofte i løbet af en dag, kan barnet tage sin mappe frem og vi taler om, hvilke billeder der er og hvad de forestiller. Vi taler om de tegninger der er tegnet og historien i dem.
I vuggestuen laver vi ligeledes små huse med billeder af familiemedlemmer som illustrerer hvem barnet bor sammen med. De små huse skaber tryghed for det lille barn og de får oplevelsen af, at deres nærmeste er med i institutionen. Husene giver ofte anledning til at øve sproget.
Kommunikation er også tal og bogstaver. For at styrke barnets naturlige interesse for dette vil vi:
I Privatskolens daginstitution vil der være meget fokus på, at børnene hver dag bruger og bliver udfordret i forhold til deres krop. Vi mener, at bevægelse giver glade børn, der er i balance med sig selv. Derfor er vi så vidt muligt ude hver dag. uanset alder og hvad vejrguderne siger. Sovebørn kommer som regel ud om formiddagen og de ældre børn kommer altid ud efter frokost.
Der skal bevægelse til for at bruge hele nervesystemet. Sanseindtryk stimulerer nervesystemet til at frembringe bevægelser, tanker og følelser. Disse er grundlæggende for vores personlighed og selvopfattelse. Ved at styrke børns motoriske færdigheder, udholdenhed og bevægelighed forstærker vi deres forudsætninger for at udvikle sig.
Krop og bevægelse er et redskab til at erobre børnenes verden. Det fysiske børnemiljø skal understøtte børnenes behov for bevægelse og leg. I indretningen af inde og udeområder vil der blive tænkt bevægelse, balance, koordination og sikkerhed ind. Det er vigtigt, at børnene oplever glæde ved at udfolde sig motorisk. Det skal være sjovt og udfordrende at være aktiv og hele tiden opdage, at kroppens muligheder er mangfoldige. Børnene får en viden om deres krop, hvilket også̊ skærper deres sanser, sundhed og trivsel. Det rytmiske skal kombineres med fx dans og bevægelse. Dette kan ske ved at børn og voksne leger, klapper, synger og på andre måder bruger musik.
I Privatskolens daginstitution har vi fokus på, at børnene får kendskab til vores nærmiljø således, at sanser, trivsel og læring skærpes igennem ture til fx havnen, teatret, offentlige legepladser, skolens legeplads skolens gymnastiksal, deltager i byens sambaoptog og lign.
Børnene skal have kendskab til den natur, vi er omgivet af, for derved at forstå den verden, som vi alle er en del af og lever i. Børnenes sanser udvikles og skærpes gennem eksperimenter og oplevelser i selve naturen. Det er vigtigt, at børnene lærer at få respekt for naturen og en indsigt i, at vi skal passe godt på den natur der omgiver os.
Igennem små projekter, inddrager vi naturen og bruger naturens materialer. På den måde giver vi børnene mulighed for at mærke, føle og lugte naturen. Vi studerer insekter og smådyr som findes på legepladsen og vi undersøger hvordan dyrene lever.
Ved at bruge naturen som leg/læringsrum danner vi et godt grundlag for interesse, respekt og ansvarlighed. Vi vægter barnets undersøgende tilgang for inddragelse af naturlige fænomener såsom luft, lys og vejr ved, at lade dem udforske og undersøge disse. Vi vil skabe et miljø, hvor der er plads til at undre sig, stille spørgsmål og finde svar.
Vi finder ting i naturen som vi tager med ind og bruger i hverdagen. Fx kastanjer, blade, tomater vi har fra vores planter osv.
Kultur, æstetik og fællesskab forstår vi som en sammensat helhed af de skikke og opfattelser, som et menneske tilegner sig som medlem af et samfund. Det betyder, at børn skal møde voksne, der aktivt formidler kultur og støtter dem i at eksperimentere med, øve sig i og afprøve sig selv i forhold til et bredt spekter af kulturelle aktiviteter.
Børnene skal have adgang til forskellige materialer og redskaber, som de kan bruge i deres skabende kulturelle aktiviteter. Aktiviteter som fx: Sang, dans, maleri og ler vil understøtte det æstetiske børnemiljø og give børnene en mulighed for at være medskabende i forhold til, hvordan vores sanser er og hvordan man kan bruge dem.
Vi tager ofte billeder af det vi laver og hænger det op i børnehøjde. Billederne bruges dels som dokumentation, men også til gode samtaler med børnene, børnene imellem om de ting vi har lavet.
Ofte anvender vi picturegrammer som viser barnet hvad der skal ske og samtidig bidrager til selvhjulpenhed.
Der er foto ved hvert barns garderobe, da det giver mulighed for at finde sin egen garderobe og føle et tilhørsforhold.
Kultur er udtryk for menneskers forståelse af og tilgang til verden. For at styrke børnenes kulturelle horisonter tager vi bl.a. tage på tur til havnen hvor der er megen aktivitet, til teaterforestillinger, relevante udstillinger på biblioteket, være opmærksomme på sukkerfabrikken i roesæsonen osv.
Det æstetiske børnemiljø har betydning for, om børnene oplever deres tid i børnehaven som et rart sted at være, samt oplever stedet som inspirerende, motiverende, udfordrende og behageligt. Stuerne er indrettet med læringsmiljøer som indbyder til særlige leg og læring.
Det fysiske børnemiljø drejer sig om hvorvidt de fysiske rammer inde og ude er udfordrende og giver rum til læring, udvikling, trivsel, og inspiration. Vi er opmærksomme på hvilket legetøj der indkøbes og forsøger at finde noget der kan have flere anvendelsesmuligheder.
I Privatskolens daginstitution vægter vi traditioner højt. Både dem der er forbundet med vores egen kultur, men vi vil også̊ forholde os nysgerrigt til andre kulturers traditioner. Vi har årlige tilbagevendende traditioner som julefest og sommerfest som alle børn, personale, forældre, søskende og bedsteforældre kan se frem til.
Vi vil lægge særlig vægt på institutionens fødselsdag, fastelavn, påske og julen. Vi vil også̊ fejre børnenes fødselsdag. Vi respekterer naturligvis andre trosretninger, hvor fx fødselsdage og jul ikke indgår som en tradition.
Formålet med dokumentation er:
Vi undersøger og analyserer hvad vi gør internt i institutionen og skaber dokumentation for, hvad der virker hos os og for den enkelte.
Vi arbejder med 3 faser når vi arbejder med dokumentation:
Hvad skal dokumenteres?
Vi arbejder på at kunne dokumentere, at vi når de vedtagne mål i vores læreplan.
Hvem har ansvaret for dokumentationen?
Lederen har ansvaret for at dokumentationen bliver udført samt ansvaret for at skabe de rigtige rammer og tid. Det er det pædagogiske personale som skal gemmeføre dokumentationen i samråd med lederen.
Lederen er også ansvarlig for, at forældrerådet godkender læreplanen.
Forældrerådet samt skolens bestyrelse skal til sidst vurdere, om der er behov for revision af læreplanen og derefter at godkende en læreplan for det kommende år.
Vi anvender fotos, børnenes egne produkter, skrift (vores tavler ved hver stue samt intra), musik, nyhedsbreve samt børnemapper for at skabe dokumentation for det vi laver.
Evaluering er at kigge tilbage på de pædagogiske processer og dermed se, om vi har opnået det vi ville. Har vi nået det mål vi satte, hvordan har vi organiseret os og gennemført processen og har det virket?
Evalueringer er også en refleksion over hvilke erfaringer vi vil tage med os videre. På den måde kan evaluering bruges som et tilbageblik men også som noget fremadrettet.
Det er aldrig det enkelte barn der evalueres, men det er en evaluering af den pædagogiske proces med fokus på det fælles liv, som børn og voksne har sammen i hverdagen i dagtilbuddet. Og om måden, det tilrettelægges på, giver mulighed for at nå målene i læreplanen.
Evalueringen foregår på personalemøder og på planlægningsmøder.
SMITTE-modellen anvendes som evalueringsredskab.