{"id":1082,"date":"2023-12-06T12:41:31","date_gmt":"2023-12-06T12:41:31","guid":{"rendered":"https:\/\/www.privatskolen-nakskov.dk\/index.php\/procedure-copy\/"},"modified":"2024-04-19T08:51:16","modified_gmt":"2024-04-19T08:51:16","slug":"privatskolen-nakskovs-historie","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/www.privatskolen-nakskov.dk\/index.php\/privatskolen-nakskovs-historie\/","title":{"rendered":"Privatskolen Nakskovs historie"},"content":{"rendered":"\t\t
\n\t\t\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t
\n\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t
\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t\t
\n\t\t\t
<\/div>\n\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t\t
\n\t\t\t
<\/div>\n\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t
\n\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t
\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t

Privatskolen Nakskovs historie<\/h1>\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<\/section>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<\/section>\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t
\n\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<\/div>\n\t\t\t\t
\n\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t
\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t

Privatskolen<\/h2>\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t\t
\n\t\t\t
<\/div>\n\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t

I Folket\u00e6llingen for Nakskov i 1850 finder man stadsl\u00e6ge Waldemar M\u00f8ller i Nygade, hvor han bor sammen med sin kone og to b\u00f8rn, en datter p\u00e5 10 og en s\u00f8n p\u00e5 8. Han er \u00e5benbart utilfreds med den undervisning, som hans datter f\u00e5r i den danske skole, s\u00e5 han ans\u00e6tter Sophie Laura L\u00f8vens\u00f8n som l\u00e6rerinde. Hun er en ugift s\u00f8ster til sognepr\u00e6sten Severin Bindesb\u00f8ls kone og bor i pr\u00e6steg\u00e5rden. Der er flere borgere, som ogs\u00e5 er utilfredse med undervisningstilbuddet i byen, s\u00e5 der opst\u00e5r en lille skole i l\u00e6gehjemmet.<\/p>

Skolen flyttede i 1854. Sandsynligvis fordi l\u00e6gens kone d\u00f8de i 1851, hvorefter han blev gift igen. Den nye kone f\u00f8dte en datter i for\u00e5ret 1854, og da man heller ikke finder l\u00e6gens to b\u00f8rn i folket\u00e6llingen fra 1855, er det en mulighed, at l\u00e6gefamilien ikke \u00f8nskede at have skolen, n\u00e5r de ikke selv havde b\u00f8rn i denne.<\/p>

Da pr\u00e6sten samtidig bliver biskop i \u00c5lborg og flytter fra byen, v\u00e6lger hans svigerinde ogs\u00e5 at flytte, og hun bliver optaget i det adelige jomfrukloster i Odense. Det kan lade sig g\u00f8re, fordi b\u00e5de hun og hendes s\u00f8ster er u\u00e6gte b\u00f8rn af en adelig. Frk. L\u00f8vens\u00f8n bliver afl\u00f8st af frk. Kieler, der opretter en skole p\u00e5 Torvet; men da lokalerne her bliver for sm\u00e5, flyttes skolen i 1856 til Nordenkirke. P\u00e5 dette tidspunkt er der 3 hold piger i alderen 9-12 \u00e5r.<\/p>

Der holdt hun s\u00e5 Skole til 1878, hvor hun pga. af sin alder overdrog den til en Frk. Bache. Skolen optog nu b\u00f8rn fra 9-\u00e5rsalderen, og de var delt i 3 to\u00e5rige klasser. Bestyrerinden og et par ganske unge l\u00e6rerinder, der var tidligere elever p\u00e5 skolen, havde det meste af undervisningen, og der blev is\u00e6r lagt v\u00e6gt p\u00e5 sprog. I den \u00e6ldste klasse underviste l\u00e6rere fra den kommunale drengeskole i de fleste andre fag.<\/p>

\u00a0I 1888 flyttede Skolen til N\u00f8rre Boulevard nr. 32, og i begyndelsen af 1893 flyttede den igen, denne gang til Vejlegadebro nr. 4. Imidlertid var nogle for\u00e6ldre utilfredse med, at skolen ikke holdt afsluttende eksamen, s\u00e5 frk. Bache trak sig i begyndelsen af 1893 tilbage og solgte skolen til frk. Ish\u00f8j, som dog samme efter\u00e5r d\u00f8de af lungebet\u00e6ndelse. Hendes arvinger solgte skolen til et udvalg af personer fra det bedre borgerskab, hvor ogs\u00e5 pastor Munck var med. Han overtog den p\u00e6dagogiske ledelse indtil Frk. Ottilie Jespersen overtog ledelsen.<\/p>

Skolens lokaler var igen blevet utilstr\u00e6kkelige, s\u00e5 man besluttede at opf\u00f8re en ny skolebygning. Udvalget k\u00f8bte en grund p\u00e5 N\u00f8rre Boulevard, hvor man i 1894 begyndte byggeriet, der kunne indvies i 1895. Det er den del af Privatskolen, der i dag ligger p\u00e5 N\u00f8rrevold nr. 34. Skolens officielle navn var nu, til trods for at man optog b\u00e5de piger og drenge, Nakskov D\u00f8treskole. Eleverne blev optaget fra seks\u00e5rsalderen; men efter 2 \u00e5rs forl\u00f8b blev drengene flyttet over p\u00e5 den kommunale realskole.<\/p>

Frk. Jespersens helbred t\u00e5lte imidlertid ikke det lollandske klima, s\u00e5 hun opgav skolen og rejste bort. Den lollandske syge f\u00e5r skyld for meget; men den kan dog ogs\u00e5 have v\u00e6ret en belejlig undskyldning for at komme v\u00e6k. Hun blev efterfulgt af frk. Moldenhawer, som drev skolen med dygtighed og \u201dideelt\u201d sind. I 1904 k\u00f8bte hun skolen af udvalget, og i hendes tid traf man den ordning, at de piger i \u00e6ldste klasse, som ville tage den almindelige forberedelseseksamen, kunne overf\u00f8res til den kommunale realskole og forts\u00e6tte der.<\/p>

Imidlertid var loven om h\u00f8jere almenskoler blevet vedtaget i 1903. Det var en lov, som fik b\u00e5de sociale og p\u00e6dagogiske f\u00f8lger. I Nakskov havde det indtil da hovedsageligt v\u00e6ret drenge fra byens bedrestillede borgerskab, der gik i realskolen; men den nye lov bet\u00f8d en demokratisering, s\u00e5ledes at der kom elever fra andre sociale lag. Det var ikke noget for de h\u00f8jreorienterede borgere. Som det skrives i Neisigs erindringer: \u201d Drengenes Mellemskoletone<\/em> harmonerede ikke med D\u00f8treskolens<\/em> og denne var nu engang efter adskillige hjems opfattelse en kende h\u00f8jere og mere velklingende end hin.\u201d Det bedre borgerskab \u00f8nskede alts\u00e5 at beskytte deres uskyldige d\u00f8tre mod den vulg\u00e6re tone, der efter deres mening var i en skole, der var blevet mere \u00e5ben for drenge fra lavere sociale lag.<\/p>

Med dette som baggrund oprettede nogle for\u00e6ldre et garantselskab, der skulle st\u00e5 bag oprettelsen af en privat realskole for b\u00e5de drenge og piger. At det var betydende folk, der var i udvalget fremg\u00e5r af stillingsbetegnelser som k\u00f8bmand, t\u00f8mmerhandler, \u00f8lbrygger, urmager og godsejer. For at undg\u00e5 at der kom to konkurrerende skoler, tilb\u00f8d frk. Moldenhawer at s\u00e6lge sin skole til udvalget, mod at hun blev ansat som viceinspektrice. S\u00e5dan blev det, og udvalget gik i gang med at modernisere skolen ved at k\u00f8be et grundstykke, hvor der blev opf\u00f8rt en gymnastiksal, bygge en etage p\u00e5 hovedbygningen og indrette faglokaler til bl.a. fysik, og efter sommerferien startede Nakskov private Mellem- og Realskole for Drenge og Piger. Piger var der nok af, og drengene blev hentet fra den kommunale realskole, s\u00e5 skolen kunne starte med over 200 elever.<\/p>

Der var dog en del startproblemer. Man ansatte en ny bestyrer, cand. Phil. N. H. Pinborg, der havde v\u00e6ret skoleleder i Nysted og Holstebro, og som af Neisig omtales som en dygtig skolemand og fagl\u00e6rer, og \u201dingenlunde\u201d uden personligt vindende egenskaber. Men man kan dog godt forestille sig, at der kunne v\u00e6re samarbejdsproblemer, n\u00e5r en stor del af l\u00e6rerne fra den gamle skole med frk. Moldenhawer i spidsen, skulle v\u00e6nne sig til de nye forhold. Det lykkedes den nye inspekt\u00f8r at skaffe eksamensret til mellemskoleeksamen i 1908 og i 1909 til realeksamen; men allerede i 1908 f\u00f8lte viceinspektricen sig utilpas ved forholdene og forlod skolen. Imidlertid havde Pinborg, som Neisig skriver: \u201dved sin ikke uangribelige adf\u00e6rd i l\u00f8bet af to \u00e5r tilsat den agtelse, der nu engang betinger en skoleleders eksistens\u201d, og han blev opsagt til fraflytning fra sommerferien 1909. Her kunne det v\u00e6re interessant at vide, hvori denne ikke uangribelige adf\u00e6rd<\/em> bestod.<\/p>\t\t\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t

\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t\t
\n\t\t\t
<\/div>\n\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<\/div>\n\t\t\t\t
\n\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<\/section>\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t
\n\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<\/div>\n\t\t\t\t
\n\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t
\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t

Neisigs tid 1909-1929<\/h2>\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t\t
\n\t\t\t
<\/div>\n\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t

S\u00e5 stod bestyrelsen med nye skolebygninger, mange elever og en udm\u00e6rket \u00f8konomi, lige bortset fra at der var fare for at miste garantikapitalen. Man henvendte sig til undervisningsinspekt\u00f8ren for privatskolerne, og her kunne man fort\u00e6lle det gl\u00e6delige budskab, at Br\u00f8nderslev Realskole var i vanskeligheder, og at sogner\u00e5det her ikke ville forts\u00e6tte med at st\u00f8tte denne skole. Der var alts\u00e5 her en bestyrer uden en skole, og i Nakskov var der en skole uden en bestyrer. Inspekt\u00f8ren fra Br\u00f8nderslev, Neisig, sammen med en anden l\u00e6rer herfra, Jepsen, blev inviteret til Nakskov for at forhandle med bestyrelsen. Neisig troede, at der kun var mulighed for et l\u00f8nnet bestyrerforhold; men bestyrelsen var dog straks klar til at lade folkene fra Br\u00f8nderslev v\u00e6lge mellem at v\u00e6re l\u00f8nnede bestyrere, at forpagte skolen mod at forrente den og betale afdragene, eller at k\u00f8be den. Efter en nats bet\u00e6nkning, gik de to fra Br\u00f8nderslev med til at k\u00f8be skolen, hvis det vel at m\u00e6rke kunne ordnes uden penge. Det kunne det p\u00e5 den m\u00e5de, at k\u00f8besummen skulle blive st\u00e5ende i skolen; men k\u00f8berne skulle stille med en kaution p\u00e5 5000 kr. i 5 \u00e5r som sikkerhed, hvis kontrakten skulle blive misligholdt. Til geng\u00e6ld kunne man bruge de ca. 500 kr., der var i skolens kasse, til at d\u00e6kke salgsomkostningerne med. Der var ikke noget problem med kautionen, s\u00e5 i sommeren 1909 flyttede Neisig og Jepsen med koner og 13 b\u00f8rn til Nakskov.<\/p>

Da skole\u00e5ret begyndte var der 210 elever plus de 13, som Neisig og Jepsen selv havde med fra Br\u00f8nderslev. For at forandringerne ikke skulle f\u00f8les alt for store, beholdt man de fleste l\u00e6rere bortset fra dem, der havde de nye ejeres fag. De ansatte ogs\u00e5 en l\u00e6rer Skadhauge, som de selv havde undervist i Br\u00f8nderslev. Desuden en l\u00e6rerinde til de mindste klasser og en sprogl\u00e6rerinde, som man dog ret hurtigt m\u00e5tte skifte ud.<\/p>

Imidlertid skete der det, at seminariet i Silkeborg mistede en l\u00e6rer, og Jepsen fik tilbudt hans stilling. Da Jepsen l\u00e6ngtes st\u00e6rkt efter Jylland og gerne ville arbejde med voksne elever, blev han l\u00f8st fra samarbejdet i Nakskov, idet man kunne forudse, at skolen ikke ville kunne b\u00e6re l\u00f8nnen til to familier, hvor b\u00f8rnene snart skulle uddannes. Neisig kunne dog ikke betale Jepsen hans del af kapitalen, s\u00e5 han var stadig medejer. I 1916 var \u201daf de oprindelige Garanter saa mange d\u00f8de og bortrejste eller p\u00e5 anden m\u00e5de uegnede som Garanter, at den solidariske Medansvarlighed f\u00f8ltes trykkende\u201d. Bel\u00f8bet blev s\u00e5 garanteret p\u00e5 anden m\u00e5de, og i 1920 kunne Neisig s\u00e5 alene erhverve sk\u00f8de p\u00e5 ejendommen; men, som han selv skriver: \u201dOmkostningerne var ikke helt smaa.\u201d<\/p>

Som et kuriosum kan man her lige bem\u00e6rke, at der \u00e5benbart har v\u00e6ret nogle problemer p\u00e5 skolen p\u00e5 dette tidspunkt. Victor Cornelins, der havde sit f\u00f8rste vikariat i Nakskov i et par m\u00e5neder i efter\u00e5ret 1919, skriver, at mens han ventede p\u00e5 sin stilling som fast vikar fra januar 1920, blev ansat af nogle for\u00e6ldre, der var blevet utilfredse med forholdene p\u00e5 \u201dNeisigs skole, der dengang var borgerskabets fine skole.\u201d Han var s\u00e5 i tre m\u00e5neder privatl\u00e6rer for fire b\u00f8rn p\u00e5 Rolykkeg\u00e5rd og Mariebjerg. Dette arbejde sluttede ved juleferien, og da forholdene p\u00e5 den private realskole i mellemtiden havde \u00e6ndret sig, kunne b\u00f8rnene ingen blive indskrevet p\u00e5 realskolen.<\/p>

S\u00e5 er Neisig alts\u00e5 blevet eneejer af skolen. Resten af beretningen handler om 1920\u2019erne; men det er ikke meget han skriver om undervisning. Det handler om \u00f8konomi og is\u00e6r byr\u00e5dets tilskud. Da han overtog skolen, fik den 100 kr. i tilskud fra kommunen og 400 kr. fra staten og ogs\u00e5 noget fra amtet. \u00a0P\u00e5 et tidspunkt kom der nye tilskudsregler, som byr\u00e5det administrerede. Indtil 1913 var der konservativt flertal i Nakskov, s\u00e5 der blev bevilget 1000 kr. pr. \u00e5r. Efter at flertallet skiftede, steg tilskuddet til 3000 kr.; men det varede kun et \u00e5r, s\u00e5 faldt det igen til 1800 kr.<\/p>

P\u00e5 landsbasis fik man den f\u00f8rste socialdemokratiske regering fra 1924-1926, og det s\u00e6tter sig spor i beretningen. Neisig skriver nok ironisk: \u201d\u2026for to \u00e5r siden blev byr\u00e5det absolut vrangvilligt. Det gik pludseligt op for flertalsf\u00f8rerne, at skolen for 19 \u00e5r siden var oprettet af arge h\u00f8jrem\u00e6nd, og en s\u00e5dan skole kunne ansvarsbevidste socialdemokrater ikke med frelst samvittighed st\u00f8tte. 500 kr. m\u00e5tte v\u00e6re et passende vederlag for den udgiftsbesparelse, som et par hundrede b\u00f8rns undervisning betyder for kommunen.\u201d Han tilf\u00f8jer, at Lollands Spare- og L\u00e5nebank dog har \u00f8get sit tilskud, og han har da ogs\u00e5 anst\u00e6ndighed nok til at tilf\u00f8je, at byr\u00e5dets \u00e6ndrede holdning nok h\u00e6nger sammen med, at der er blevet oprettet et kommunalt gymnasium, der har kostet kommunen mange penge. Dog g\u00e5r det nu meget godt for gymnasiet, og hans private skole bliver selvf\u00f8lgeligt p\u00e5virket af kommunens holdning, og den best\u00e5r da, selv om gymnasiet tager hans bedste elever. Den almindelige folkeskole har han heller ikke meget til overs for, idet han slutter sin beretning med: \u201dAt knytte sit liv til den privat skole er at indvi sig selv til en vandring p\u00e5 gl\u00f8der\u2026Det liv har jeg nu levet i omtrent 40 \u00e5r. Kun \u00e9n gang har jeg ladet mig friste til at s\u00f8ge et kommunalt overl\u00e6rerembede, og det fik jeg alts\u00e5 ikke \u2013 det v\u00e6re sagt med tak.\u201d<\/p>

Neisig d\u00f8de i december 1929, og i et efterskrift til hans erindringer skriver skolen, at det af praktiske grunde er ordnet s\u00e5ledes, at hans enke st\u00e5r som skolens ejer, mens han s\u00f8n Asger, som i mange \u00e5r havde v\u00e6ret ansat, blev leder og overtog det p\u00e6dagogiske ansvar. Han fik ogs\u00e5 retten til at afholde mellemskole- og realskoleeksamen. Da to l\u00e6rere forlader skolen ans\u00e6ttes to nye, hvoraf den ene, P. Aggebo, som kom fra Bl\u00e5g\u00e5rd Seminarium, tidligere havde v\u00e6ret ansat. Han overtog den afd\u00f8de skolebestyrers dansktimer, og de andre af dennes timer blev overtaget af hans datter, som kom fra K\u00f8benhavns skolev\u00e6sen.<\/p>

Skolen vil under den nye ledelse trods tidens ugunst i \u00f8konomisk og politisk henseende (socialdemokratisk-radikal regering fra 1929) forts\u00e6tte i det gamle spor med tillidsforhold mellem skolen og hjemmene og mener, at disse g\u00f8r det i en forst\u00e5else af, at skolens betydning styrkes gennem den tone, der til grundlag har en l\u00e6rerstab, der uforbeholdent slutter sig til skolens ledelse. Efterskriftet sluttes med en tak til de for\u00e6ldre, der betror deres b\u00f8rn til skolen, og \u00f8nske om at Nakskov Private Realskole m\u00e5 f\u00e5 lov til at leve videre i et stille og roligt arbejde.<\/p>

S\u00e5dan skulle det dog ikke g\u00e5, for som der st\u00e5r p\u00e5 privatskolens hjemmeside: \u201dDet g\u00e5r ikke.\u201d, og Aggebo k\u00f8ber skolen. Dog m\u00e5 de ansatte l\u00e6rere hver k\u00f8be en aktie p\u00e5 1000 kr., som senere bliver k\u00f8bt tilbage af den nye skoleejer.<\/p>\t\t\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t

\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t\t
\n\t\t\t
<\/div>\n\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<\/div>\n\t\t\t\t
\n\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<\/section>\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t
\n\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<\/div>\n\t\t\t\t
\n\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t
\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t

Efter 1930<\/h2>\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t\t
\n\t\t\t
<\/div>\n\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t

Aggebo var leder af skolen i 24 \u00e5r, og i 1954 solgte han den til skolebestyrer Alf Bjerge, der netop havde solgt Helsinge Realskole i Nordsj\u00e6lland. Der fulgte nogle gode \u00e5r; men efter nogen tid begyndte elevtilgangen at svigte. Kommunerne oprettede centralskoler, hvor eleverne fra oplandet kom til at g\u00e5, og i l\u00f8bet af nogle \u00e5r faldt elevtallet fra 428 til 113, og skolen var truet af lukning.<\/p>

I 1967 gik skolens for\u00e6ldrekreds sammen, og den 1. april blev Den selvejende Institution Nakskov private realskole oprettet, og med hj\u00e6lp fra staten kunne den k\u00f8be skolen af Bjerge, der dog fortsatte som leder til 1. august, hvor Kurt Christiansen, der havde v\u00e6ret l\u00e6rer ved Helsinge Realskole, blev ansat. Elevantallet var da nogenlunde stabilt p\u00e5 ca. 210, og der blev oprettet en b\u00f8rnehaveklasse, samtidigt med at skolebestyrerboligen blev indrettet til undervisningslokaler til bl.a. musik. I 1979 oprettedes ogs\u00e5 en b\u00f8rnehave, og i oktober 1980 luftes planer om en tilbygning.<\/p>\t\t\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t

\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t\t
\n\t\t\t
<\/div>\n\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<\/div>\n\t\t\t\t
\n\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<\/section>\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t
\n\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<\/div>\n\t\t\t\t
\n\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t
\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t

De turbulente \u00e5r<\/h2>\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t\t
\n\t\t\t
<\/div>\n\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t

Imidlertid kan man allerede den 29\/10 l\u00e6se i Folketidende, at skolelederen er blevet fjernet fra sin post. \u00c5rsagen skulle v\u00e6re samarbejdsvanskeligheder; men ellers er der ikke mange oplysninger at hente i den dags avis. Den f\u00f8lgende dag kommer der nogle kommetarer, bl.a. nogle udtalelser fra chokerede for\u00e6ldre; men samtidigt meddeles det, at for\u00e6ldrer\u00e5det bakker op om bestyrelsen, og at der vil blive indkaldt til en ekstraordin\u00e6r generalforsamling d. 11. november, men samme dag meddeles det i avisen, at pressen ikke er velkommen p\u00e5 generalforsamlingen. Det forhindrede imidlertid ikke, at Folketidende d. 12. havde et ret fyldigt referat med navns n\u00e6vnelse p\u00e5 flere indl\u00e6g. Generalforsamlingen varede til midnat, og den mundede ud i et tillidsvotum til bestyrelsen. Undervejs udtalte skolebestyreren, at han ikke var ansat til at v\u00e6re enig med bestyrelsen, og at han i hvert fald ikke ville forts\u00e6tte under den siddende bestyrelse.<\/p>

Ved et forligsm\u00f8de i K\u00f8benhavn blev opsigelsen trukket tilbage; men til geng\u00e6ld sagde Kurt Christiansen op med \u00f8jeblikkeligt varsel. Betingelserne fremg\u00e5r ikke, idet der i forliget er en aftale om, at parterne ikke udtaler sig. Den egentlige \u00e5rsag til miseren st\u00e5r s\u00e5 hen i det uvisse; men der indg\u00e5r i aftalen en \u00f8konomisk kompensation til skolelederen, der for \u00f8vrigt allerede n\u00e6ste \u00e5r bliver ansat som leder i den nyoprettede Vestlollands Friskole.<\/p>

Eric Kirkby, som var l\u00e6rer p\u00e5 skolen, blev derefter konstitueret som bestyrer resten af \u00e5ret, og i 1981 ansatte man Aage Ebbesen fra Hanstholm Skole i bestyrerstillingen. Uroen kostede en del udmeldelser; men skole\u00e5ret 1981\/82 startede med 189 elever.<\/p>

I \u00e5rene efter var der stadig pladsproblemer p\u00e5 skolen. Der blev forhandlet om k\u00f8b af tandl\u00e6geklinikken p\u00e5 N\u00f8rrevold 32; men det blev ikke til noget. I 1983 blev der opstillet en pavillon, hvor man indrettede b\u00f8rnehave.<\/p>

Plads var imidlertid ikke det eneste problem p\u00e5 skolen det \u00e5r. Den 15. marts kunne man p\u00e5 forsiden af Folketidende l\u00e6se: \u201dNakskov-skole suspenderer leder, antyder regnskabsrod\u201d. Det bliver indledningen til et l\u00e6ngerevarende forl\u00f8b om Aage Ebbesens stilling. I et brev til skolens for\u00e6ldre skriver bestyrelsen, at det er med dyb beklagelse, at den igen m\u00e5 henvende sig til for\u00e6ldrekredsen ang\u00e5ende alvorlige forhold p\u00e5 skolen. Bestyrelsen har med virkning fra d. 14. marts suspenderet Hr. Skolebestyrer Aage Ebbesen. Den alvorlige beslutning er bl.a. begrundet i belastende forhold i skolen administration. Sagen har bestyrelsen indbragt for forligsn\u00e6vnet under Danmarks Realskoleforening, og man h\u00e5ber, at der er afg\u00f8relse derfra inden generalforsamlingen 23. marts. Der f\u00f8lger en debat om, hvem der har overtr\u00e5dt sin tavshedspligt; men det kommer frem, at et revisionsfirma har haft bem\u00e6rkninger til skolens regnskab. Det drejer sig bl.a. om en ukorrekt postering af vikarudgifter, f.eks. skulle bestyreren have l\u00e6st nogle timer for sin kone, der var ansat som vikar; men betalingen var udbetalt til hende. Senere n\u00e6vnes det, at han s\u00e5 skulle have udbetalt dem som overarbejde for sig selv. Bladet anser det for usandsynligt, at skolebestyreren kan forts\u00e6tte.<\/p>

Men det gik anderledes. Mange af for\u00e6ldrene er utilfredse med bestyrelsens handling, og f\u00f8ler sig f\u00f8rt bag lyset, idet man f\u00f8rst f\u00e5r et brev om afskedigelsen af en kvindelig l\u00e6rer med begrundelse i alvorlige samarbejdsproblemer gennem l\u00e6ngere tid, og kort efter f\u00e5r endnu et brev om fyring af skolebestyreren. Nogle f\u00e5r \u00e5benbart flere oplysninger end andre.<\/p>

To dage f\u00f8r generalforsamlingen lyder avisens overskrift: \u201dBestyrelsen kan blive den store taber i skolestriden\u201d. Bestyrelsens formand har for l\u00e6ngst meddelt, at han ikke genopstiller; men hvordan generalforsamlingen vil forl\u00f8be er usikkert, idet forligsn\u00e6vnet har afsagt den kendelse, at det betragter et videre samarbejde mellem parterne for umuligt, hvorfor skolebestyrerens ans\u00e6ttelse b\u00f8r oph\u00f8re ved skole\u00e5rets start. Det p\u00e5peges, at der er sket uregelm\u00e6ssigheder; men de er \u00e5benbart ikke af s\u00e5 graverende karakter, at der er indgivet politianmeldelse. Samme dag meddeler avisen, at l\u00e6rerstaben er st\u00e6rkt splittet. Hvis skolebestyreren afskediges, g\u00e5r otte l\u00e6rere mens seks bliver. Dagen efter meddeles det, at skolebestyreren er fyret p\u00e5 gr\u00e5t papir, og i et interview samme dag siger et medlem af bestyrelsen, at det virkelige problem er den p\u00e6dagogiske holdning, idet han frygter, at denne vil g\u00e5 i retning af den sorte skole, hvor l\u00e6rere og elever, der har en anden mening vil blive chikaneret ud af skolen.<\/p>

Generalforsamlingen blev afholdt d. 23. marts, og dagen efter meddeler avisen at for\u00e6ldrene v\u00e6ltede bestyrelsen og beholdt fyret skolebestyrer. Generalforsamlingen havde et dramatisk forl\u00f8b og sluttede f\u00f8rst kl. 2 om natten. Der var 250 deltagere, og bestyrelsens beretning blev forkastet med 133 stemmer imod og 87 for. Bladet forventer, at den fyrede bestyrer vil blive genansat.<\/p>

Den nye bestyrelse meddelte d. 16. april, at Ebbesen var blevet genansat. Imidlertid havde en del af for\u00e6ldrene allerede d. 7. ved et m\u00f8de med den nye bestyrelse fremsat flere beskyldninger mod denne, og da han alligevel blev genansat, eskalerede konflikten. Omkring hundrede for\u00e6ldre truede med at melde deres b\u00f8rn ud af skolen, og kriminalpolitiet begyndte en unders\u00f8gelse af, om bestyrerens kone havde f\u00e5et udbetalt overarbejdsbetaling for timer, som han havde l\u00e6st for hende. Hvis det var rigtigt, udtalte politimesteren, s\u00e5 lignede det bedrageri. For at g\u00f8re det hele endnu mere indviklet havde Ebbesen selv bedt om en politiunders\u00f8gelse af beskyldningen om, at han skulle have udbetalt ekstra l\u00f8n til pedellen via vikarkassen. Til trods for at politimesteren havde ment, at sagen relativt hurtigt kunne afsluttes, s\u00e5 viser det sig, at dette ikke er tilf\u00e6ldet. Der skal mange afh\u00f8ringer til, og personkredsen udvides, efterh\u00e5nden som man kommer dybere ind i sagen.<\/p>

Men splittelsen p\u00e5 skolen forts\u00e6tter. De, der \u00f8nskede Ebbesens afgang, fik indkaldt til en ekstraordin\u00e6r generalforsamling, der fandt sted den 2. juni. Ogs\u00e5 denne gang var pressen forment adgang, og dirigenten startede med at bede pressen om at forlade lokalet, hvorefter d\u00f8rene ind til m\u00f8delokalet blev lukket og den udvendige d\u00f8r til gymnastiksalen sm\u00e6kket i. Igen m\u00e5tte de, der \u00f8nskede skolebestyreren fyret, konstatere at de var i mindretal. 145 mod 83. Efterf\u00f8lgende talte Folketidende med en repr\u00e6sentant for mindretallet, der under betingelse af anonymitet udtalte, at resultatet nok ville medf\u00f8re, at mellem 50 og 70 b\u00f8rn ville blive udmeldt og overflyttet til de kommunale skoler, idet han ikke regnede med, at man igen ville g\u00e5 i gang med at starte en ny privatskole.<\/p>

Nogle dage efter udtaler den genansatte skolebestyrer til avisen, at udmeldelserne ikke vil p\u00e5virke skolens \u00f8konomi n\u00e6vnev\u00e6rdigt, og at man undg\u00e5r afskedigelser af l\u00e6rere. Han udtaler desuden, at han forventer, at sammenholdet blandt de tilbageblevne for\u00e6ldre vil styrkes. \u201dDer har v\u00e6ret en r\u00e6kke holdningsdivergenser, og n\u00e5r den ene pol melder sig ud, bliver der f\u00e6rre sp\u00e6ndinger, fordi for\u00e6ldrekredsen bliver mere homogen. Men det er fortsat b\u00e5de min og bestyrelsens opfattelse, at Privatskolen skal v\u00e6re en neutral skole med plads til mange forskellige holdninger.\u201d Men det var vel i virkeligheden det, som den tidligere bestyrelse og mange for\u00e6ldre ikke mente, der var.<\/p>

Resultatet af begivenhederne er, at skolen ved starten af skole\u00e5ret 1983\/84 har 154 elever mod 205 \u00e5ret f\u00f8r. De udmeldte elever fordeles p\u00e5 to af byens kommuneskoler. Men med politiunders\u00f8gelsen har det lange udsigter. P\u00e5 \u00e5rets sidste dag meddeler Folketidende, at efterforskningen endnu ikke er afsluttet, og at der internt i politiet er uenighed om, at en bedragerisag kan b\u00e6re.<\/p>

Ved den efterf\u00f8lgende generalforsamling var alt fryd og gammen til trods for, at \u00f8konomien ikke var alt for god, og politiunders\u00f8gelsen stadig var i gang. Den 24 juli tiltalte statsadvokaten imidlertid Ebbesen for bedrageri og afgivelse af urigtige oplysninger til en offentlig myndighed. Efter lange afh\u00f8ringer af b\u00e5de Ebbesen, den tidligere bestyrelsesformand, pedellen og andre munder sagen ud i, at Ebbesen i august 1984 bliver id\u00f8mt en betinget dom for at have bedraget vikarkassen for 6480 kr. Det vurderes som et bevidst bedrageri over for n\u00e6vnte kasse, og at han i den forbindelse havde afgivet falsk forklaring. Det vurderedes, at han ikke havde beriget sig selv, men skolen, s\u00e5 det blev en tidsubestemt straf, der var betinget i 3 \u00e5r. Bestyrelsen, der jo var valgt for at beholde Ebbesen, mente ikke, at straffen gjorde ham uv\u00e6rdig til at forts\u00e6tte, s\u00e5 det gjorde han, indtil han opsagde sin stilling pr. 1. marts 1986. Den 1. september samme \u00e5r ansattes J\u00f8rn Arne Nielsen, der var skoleinspekt\u00f8r ved Sandby skole som skoleleder.<\/p>

Det er han i 7 \u00e5r, da det pludseligt d. 12. maj 1993 kan l\u00e6ses i Folketidende, at han er fyret. P\u00e5 forsiden meddeles det, at han er fratr\u00e5dt med \u00f8jeblikkelig virkning; men der gives ingen forklaring p\u00e5 den dramatiske beslutning. Som i de to tidligere omtalte begivenheder om samme problematik, vil den n\u00e6rt forest\u00e5ende generalforsamling blive holdt for lukkede d\u00f8re. Den 25. maj kan Folketidende med bestyrelsesformanden som kilde meddele, at der er snydt med elevtallet, idet der er indberettet et h\u00f8jere elevtal i b\u00f8rnehaveklassen end det faktiske tal. Det bel\u00f8b, der er modtaget for meget, ligger i st\u00f8rrelsesordenen ca. 500.000 kr. Imidlertid bedyrer bestyrelsesformanden, at skolen er i stand til at betale pengene tilbage, og at det ikke vil medf\u00f8re en stigning i de 500 kr., det koster at have et barn i privatskolen. Han medgiver, at det er bestyrelsens ansvar, at tallene bliver indberettet korrekt; men hverken bestyrelsen eller revisionsfirmaet havde opdaget det, da \u201dindberetningsproceduren til ministeriet er meget indviklet\u201d. Man begyndte f\u00f8rst at unders\u00f8ge sagen, da man fik et tip. Han vil ikke sige noget om fyringens sammenh\u00e6ng med de forkerte indberetninger. Nogle dage efter meddeles det, at den form for snyderi ikke er mulig l\u00e6ngere, fordi man i indberetningerne skal medsende personnumre p\u00e5 eleverne, og hjemkommunen skal bekr\u00e6fte, hvilken skole disse g\u00e5r p\u00e5.<\/p>

Efter et m\u00f8de i ministeriet bliver tilbagebetalingen opgjort til 400.000 kr., og bestyrelsen mener ikke, at der er grundlag for en politianmeldelse af den afg\u00e5ede skolebestyrer. Bestyrelsesformanden, der for \u00f8vrigt vil tr\u00e6kke sig fra posten, selvf\u00f8lgelig uden sammenh\u00e6ng med sagen, meddeler, at sagen ikke har ber\u00f8rt skolens dagligdag ret meget. Der har ikke v\u00e6ret udmeldelser, og arbejdslysten er intakt.<\/p>

Det meddeles senere, at ministeriet ikke vil indgive politianmeldelse mod skolelederen, da han ikke har beriget sig selv; men kun har gjort det for at gavne skolen.<\/p>

Ove Kjeldsen konstitueres som skolebestyrer indtil man 1. januar 1994 ans\u00e6tter Steen Rasmussen. Han udtaler til avisen, at han \u201dsom ledetr\u00e5d i sit nye virke har samarbejdet og samtalen, og som sit f\u00f8rste m\u00e5l har han at l\u00e6re alle sine nye elevers navne \u2013 s\u00e5 kan vi bedre tage en fortrolig snak\u201d. Der er 190 b\u00f8rn p\u00e5 skolen.<\/p>

Det bliver imidlertid ikke til s\u00e5 meget snak, for allerede 1\/8 fratr\u00e6der han efter eget valg, og Ove Kjeldsen bliver ansat. Han fratr\u00e6der i 1997 og i 1998 ans\u00e6ttes Rolf Geisler.<\/p>

Hvis man herfra venter, at skolens tr\u00e6ngsler er overst\u00e5et, tager man fejl. Rolf Geisler fratr\u00e6der i februar 2002, og den n\u00e6ste skoleleder allerede i 2004. I maj 2005 tiltr\u00e6der Chris McKay. Da Lolland kommune i 2007 er i gang med skolelukninger, forventes et st\u00f8rre elevtal, samtidigt med at skolen arbejder med internationalisering. Man ans\u00e6tter f.eks. en engelsksproget undervisningskonsulent, Julie Whittaker. Imidlertid sker der samme \u00e5r en l\u00e6rerflugt, som begrundes med samarbejdsproblemer, bl.a. rejser skolens viceinspekt\u00f8r.<\/p>

Pludseligt i januar 2008 meddeles det, at b\u00e5de skolelederen og bestyrelsesformanden suspenderes. Det viser sig, at der er blevet indk\u00f8bt vinduer privat til skolelederen p\u00e5 skolens regning og at leverand\u00f8ren til disse er bestyrelsesformanden. Til trods for at de begge forklarer, at det skulle betragtes som en del af et honorar for overarbejde, kan de ikke forts\u00e6tte i stillingerne, og den netop rejste viceinspekt\u00f8r, Ditte Ehlig, ans\u00e6ttes som skoleleder. Det er hun s\u00e5, indtil hun i august 2011 uden forklaring forlader stillingen. Den 1\/1 2012 ans\u00e6ttes Henrik Christensen som skoleleder, og det er han i skrivende stund stadig.<\/p>\t\t\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t

\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t\t
\n\t\t\t
<\/div>\n\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<\/div>\n\t\t\t\t
\n\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<\/section>\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t
\n\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<\/div>\n\t\t\t\t
\n\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t
\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t

Nyeste tid<\/h2>\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t\t
\n\t\t\t
<\/div>\n\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t

Det ser ud til, at skolen er kommet ind i en roligere og positiv udvikling. Der blev i november 2014 oprettet en b\u00f8rnehave, og i april 2015 fulgte en vuggestue. Begge afdelinger er netop ved at blive udvidet, og elevtallet er tilfredsstillende. Faktisk forventer skolen at oprette to spor pr. \u00e5rgang.<\/p>

Areal- og bygningsm\u00e6ssigt er der sket en hel del i de sidste ca. 20 \u00e5r. Fra kommunen k\u00f8btes den tidligere tekniske skole, som til sidst var arbejdsformidling, og ligeledes blev bygningen, hvor speciall\u00e6gerne havde v\u00e6ret, og villaen foran den f\u00f8rstn\u00e6vnte k\u00f8bt. De to sidste plus den tidlige teknikske skoles del ud mod N\u00f8rrevold blev nedrevet. Skolens tilbageblevne bygninger blev renoveret, og en stor del af det frilagte areal blev i august 2015 indrettet til skoleg\u00e5rd med legeplads og boldbaner.<\/p>

Kilder:<\/strong>
Privatskolens hjemmeside.
H. P. Neisig: Nakskov private realskoles Historie gennem 80 Aar. (Neisigs Skole). Nakskov 1930.
Lolland-Falsters Folketidende. Forskellige \u00e5rgange.
Ny Dag. Forskellige \u00e5rgange.
Skoleleder Henrik Christensen.<\/p>\t\t\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t

\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t\t
\n\t\t\t
<\/div>\n\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<\/div>\n\t\t\t\t
\n\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<\/section>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Privatskolen Nakskovs historie Privatskolen I Folket\u00e6llingen for Nakskov i 1850 finder man stadsl\u00e6ge Waldemar M\u00f8ller i Nygade, hvor han bor sammen med sin kone og to b\u00f8rn, en datter p\u00e5 10 og en s\u00f8n p\u00e5 8. Han er \u00e5benbart utilfreds med den undervisning, som hans datter f\u00e5r i den danske skole, s\u00e5 han ans\u00e6tter Sophie […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":0,"menu_order":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"elementor_header_footer","meta":{"footnotes":""},"class_list":["post-1082","page","type-page","status-publish","hentry"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.privatskolen-nakskov.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/1082","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.privatskolen-nakskov.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.privatskolen-nakskov.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.privatskolen-nakskov.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.privatskolen-nakskov.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=1082"}],"version-history":[{"count":10,"href":"https:\/\/www.privatskolen-nakskov.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/1082\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":3176,"href":"https:\/\/www.privatskolen-nakskov.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/1082\/revisions\/3176"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.privatskolen-nakskov.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=1082"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}