Privatskolen Nakskovs historie

Imidlertid kan man allerede den 29/10 læse i Folketidende, at skolelederen er blevet fjernet fra sin post. Årsagen skulle være samarbejdsvanskeligheder; men ellers er der ikke mange oplysninger at hente i den dags avis. Den følgende dag kommer der nogle kommetarer, bl.a. nogle udtalelser fra chokerede forældre; men samtidigt meddeles det, at forældrerådet bakker op om bestyrelsen, og at der vil blive indkaldt til en ekstraordinær generalforsamling d. 11. november, men samme dag meddeles det i avisen, at pressen ikke er velkommen på generalforsamlingen. Det forhindrede imidlertid ikke, at Folketidende d. 12. havde et ret fyldigt referat med navns nævnelse på flere indlæg. Generalforsamlingen varede til midnat, og den mundede ud i et tillidsvotum til bestyrelsen. Undervejs udtalte skolebestyreren, at han ikke var ansat til at være enig med bestyrelsen, og at han i hvert fald ikke ville fortsætte under den siddende bestyrelse.

Ved et forligsmøde i København blev opsigelsen trukket tilbage; men til gengæld sagde Kurt Christiansen op med øjeblikkeligt varsel. Betingelserne fremgår ikke, idet der i forliget er en aftale om, at parterne ikke udtaler sig. Den egentlige årsag til miseren står så hen i det uvisse; men der indgår i aftalen en økonomisk kompensation til skolelederen, der for øvrigt allerede næste år bliver ansat som leder i den nyoprettede Vestlollands Friskole.

Eric Kirkby, som var lærer på skolen, blev derefter konstitueret som bestyrer resten af året, og i 1981 ansatte man Aage Ebbesen fra Hanstholm Skole i bestyrerstillingen. Uroen kostede en del udmeldelser; men skoleåret 1981/82 startede med 189 elever.

I årene efter var der stadig pladsproblemer på skolen. Der blev forhandlet om køb af tandlægeklinikken på Nørrevold 32; men det blev ikke til noget. I 1983 blev der opstillet en pavillon, hvor man indrettede børnehave.

Plads var imidlertid ikke det eneste problem på skolen det år. Den 15. marts kunne man på forsiden af Folketidende læse: ”Nakskov-skole suspenderer leder, antyder regnskabsrod”. Det bliver indledningen til et længerevarende forløb om Aage Ebbesens stilling. I et brev til skolens forældre skriver bestyrelsen, at det er med dyb beklagelse, at den igen må henvende sig til forældrekredsen angående alvorlige forhold på skolen. Bestyrelsen har med virkning fra d. 14. marts suspenderet Hr. Skolebestyrer Aage Ebbesen. Den alvorlige beslutning er bl.a. begrundet i belastende forhold i skolen administration. Sagen har bestyrelsen indbragt for forligsnævnet under Danmarks Realskoleforening, og man håber, at der er afgørelse derfra inden generalforsamlingen 23. marts. Der følger en debat om, hvem der har overtrådt sin tavshedspligt; men det kommer frem, at et revisionsfirma har haft bemærkninger til skolens regnskab. Det drejer sig bl.a. om en ukorrekt postering af vikarudgifter, f.eks. skulle bestyreren have læst nogle timer for sin kone, der var ansat som vikar; men betalingen var udbetalt til hende. Senere nævnes det, at han så skulle have udbetalt dem som overarbejde for sig selv. Bladet anser det for usandsynligt, at skolebestyreren kan fortsætte.

Men det gik anderledes. Mange af forældrene er utilfredse med bestyrelsens handling, og føler sig ført bag lyset, idet man først får et brev om afskedigelsen af en kvindelig lærer med begrundelse i alvorlige samarbejdsproblemer gennem længere tid, og kort efter får endnu et brev om fyring af skolebestyreren. Nogle får åbenbart flere oplysninger end andre.

To dage før generalforsamlingen lyder avisens overskrift: ”Bestyrelsen kan blive den store taber i skolestriden”. Bestyrelsens formand har for længst meddelt, at han ikke genopstiller; men hvordan generalforsamlingen vil forløbe er usikkert, idet forligsnævnet har afsagt den kendelse, at det betragter et videre samarbejde mellem parterne for umuligt, hvorfor skolebestyrerens ansættelse bør ophøre ved skoleårets start. Det påpeges, at der er sket uregelmæssigheder; men de er åbenbart ikke af så graverende karakter, at der er indgivet politianmeldelse. Samme dag meddeler avisen, at lærerstaben er stærkt splittet. Hvis skolebestyreren afskediges, går otte lærere mens seks bliver. Dagen efter meddeles det, at skolebestyreren er fyret på gråt papir, og i et interview samme dag siger et medlem af bestyrelsen, at det virkelige problem er den pædagogiske holdning, idet han frygter, at denne vil gå i retning af den sorte skole, hvor lærere og elever, der har en anden mening vil blive chikaneret ud af skolen.

Generalforsamlingen blev afholdt d. 23. marts, og dagen efter meddeler avisen at forældrene væltede bestyrelsen og beholdt fyret skolebestyrer. Generalforsamlingen havde et dramatisk forløb og sluttede først kl. 2 om natten. Der var 250 deltagere, og bestyrelsens beretning blev forkastet med 133 stemmer imod og 87 for. Bladet forventer, at den fyrede bestyrer vil blive genansat.

Den nye bestyrelse meddelte d. 16. april, at Ebbesen var blevet genansat. Imidlertid havde en del af forældrene allerede d. 7. ved et møde med den nye bestyrelse fremsat flere beskyldninger mod denne, og da han alligevel blev genansat, eskalerede konflikten. Omkring hundrede forældre truede med at melde deres børn ud af skolen, og kriminalpolitiet begyndte en undersøgelse af, om bestyrerens kone havde fået udbetalt overarbejdsbetaling for timer, som han havde læst for hende. Hvis det var rigtigt, udtalte politimesteren, så lignede det bedrageri. For at gøre det hele endnu mere indviklet havde Ebbesen selv bedt om en politiundersøgelse af beskyldningen om, at han skulle have udbetalt ekstra løn til pedellen via vikarkassen. Til trods for at politimesteren havde ment, at sagen relativt hurtigt kunne afsluttes, så viser det sig, at dette ikke er tilfældet. Der skal mange afhøringer til, og personkredsen udvides, efterhånden som man kommer dybere ind i sagen.

Men splittelsen på skolen fortsætter. De, der ønskede Ebbesens afgang, fik indkaldt til en ekstraordinær generalforsamling, der fandt sted den 2. juni. Også denne gang var pressen forment adgang, og dirigenten startede med at bede pressen om at forlade lokalet, hvorefter dørene ind til mødelokalet blev lukket og den udvendige dør til gymnastiksalen smækket i. Igen måtte de, der ønskede skolebestyreren fyret, konstatere at de var i mindretal. 145 mod 83. Efterfølgende talte Folketidende med en repræsentant for mindretallet, der under betingelse af anonymitet udtalte, at resultatet nok ville medføre, at mellem 50 og 70 børn ville blive udmeldt og overflyttet til de kommunale skoler, idet han ikke regnede med, at man igen ville gå i gang med at starte en ny privatskole.

Nogle dage efter udtaler den genansatte skolebestyrer til avisen, at udmeldelserne ikke vil påvirke skolens økonomi nævneværdigt, og at man undgår afskedigelser af lærere. Han udtaler desuden, at han forventer, at sammenholdet blandt de tilbageblevne forældre vil styrkes. ”Der har været en række holdningsdivergenser, og når den ene pol melder sig ud, bliver der færre spændinger, fordi forældrekredsen bliver mere homogen. Men det er fortsat både min og bestyrelsens opfattelse, at Privatskolen skal være en neutral skole med plads til mange forskellige holdninger.” Men det var vel i virkeligheden det, som den tidligere bestyrelse og mange forældre ikke mente, der var.

Resultatet af begivenhederne er, at skolen ved starten af skoleåret 1983/84 har 154 elever mod 205 året før. De udmeldte elever fordeles på to af byens kommuneskoler. Men med politiundersøgelsen har det lange udsigter. På årets sidste dag meddeler Folketidende, at efterforskningen endnu ikke er afsluttet, og at der internt i politiet er uenighed om, at en bedragerisag kan bære.

Ved den efterfølgende generalforsamling var alt fryd og gammen til trods for, at økonomien ikke var alt for god, og politiundersøgelsen stadig var i gang. Den 24 juli tiltalte statsadvokaten imidlertid Ebbesen for bedrageri og afgivelse af urigtige oplysninger til en offentlig myndighed. Efter lange afhøringer af både Ebbesen, den tidligere bestyrelsesformand, pedellen og andre munder sagen ud i, at Ebbesen i august 1984 bliver idømt en betinget dom for at have bedraget vikarkassen for 6480 kr. Det vurderes som et bevidst bedrageri over for nævnte kasse, og at han i den forbindelse havde afgivet falsk forklaring. Det vurderedes, at han ikke havde beriget sig selv, men skolen, så det blev en tidsubestemt straf, der var betinget i 3 år. Bestyrelsen, der jo var valgt for at beholde Ebbesen, mente ikke, at straffen gjorde ham uværdig til at fortsætte, så det gjorde han, indtil han opsagde sin stilling pr. 1. marts 1986. Den 1. september samme år ansattes Jørn Arne Nielsen, der var skoleinspektør ved Sandby skole som skoleleder.

Det er han i 7 år, da det pludseligt d. 12. maj 1993 kan læses i Folketidende, at han er fyret. På forsiden meddeles det, at han er fratrådt med øjeblikkelig virkning; men der gives ingen forklaring på den dramatiske beslutning. Som i de to tidligere omtalte begivenheder om samme problematik, vil den nært forestående generalforsamling blive holdt for lukkede døre. Den 25. maj kan Folketidende med bestyrelsesformanden som kilde meddele, at der er snydt med elevtallet, idet der er indberettet et højere elevtal i børnehaveklassen end det faktiske tal. Det beløb, der er modtaget for meget, ligger i størrelsesordenen ca. 500.000 kr. Imidlertid bedyrer bestyrelsesformanden, at skolen er i stand til at betale pengene tilbage, og at det ikke vil medføre en stigning i de 500 kr., det koster at have et barn i privatskolen. Han medgiver, at det er bestyrelsens ansvar, at tallene bliver indberettet korrekt; men hverken bestyrelsen eller revisionsfirmaet havde opdaget det, da ”indberetningsproceduren til ministeriet er meget indviklet”. Man begyndte først at undersøge sagen, da man fik et tip. Han vil ikke sige noget om fyringens sammenhæng med de forkerte indberetninger. Nogle dage efter meddeles det, at den form for snyderi ikke er mulig længere, fordi man i indberetningerne skal medsende personnumre på eleverne, og hjemkommunen skal bekræfte, hvilken skole disse går på.

Efter et møde i ministeriet bliver tilbagebetalingen opgjort til 400.000 kr., og bestyrelsen mener ikke, at der er grundlag for en politianmeldelse af den afgåede skolebestyrer. Bestyrelsesformanden, der for øvrigt vil trække sig fra posten, selvfølgelig uden sammenhæng med sagen, meddeler, at sagen ikke har berørt skolens dagligdag ret meget. Der har ikke været udmeldelser, og arbejdslysten er intakt.

Det meddeles senere, at ministeriet ikke vil indgive politianmeldelse mod skolelederen, da han ikke har beriget sig selv; men kun har gjort det for at gavne skolen.

Ove Kjeldsen konstitueres som skolebestyrer indtil man 1. januar 1994 ansætter Steen Rasmussen. Han udtaler til avisen, at han ”som ledetråd i sit nye virke har samarbejdet og samtalen, og som sit første mål har han at lære alle sine nye elevers navne – så kan vi bedre tage en fortrolig snak”. Der er 190 børn på skolen.

Det bliver imidlertid ikke til så meget snak, for allerede 1/8 fratræder han efter eget valg, og Ove Kjeldsen bliver ansat. Han fratræder i 1997 og i 1998 ansættes Rolf Geisler.

Hvis man herfra venter, at skolens trængsler er overstået, tager man fejl. Rolf Geisler fratræder i februar 2002, og den næste skoleleder allerede i 2004. I maj 2005 tiltræder Chris McKay. Da Lolland kommune i 2007 er i gang med skolelukninger, forventes et større elevtal, samtidigt med at skolen arbejder med internationalisering. Man ansætter f.eks. en engelsksproget undervisningskonsulent, Julie Whittaker. Imidlertid sker der samme år en lærerflugt, som begrundes med samarbejdsproblemer, bl.a. rejser skolens viceinspektør.

Pludseligt i januar 2008 meddeles det, at både skolelederen og bestyrelsesformanden suspenderes. Det viser sig, at der er blevet indkøbt vinduer privat til skolelederen på skolens regning og at leverandøren til disse er bestyrelsesformanden. Til trods for at de begge forklarer, at det skulle betragtes som en del af et honorar for overarbejde, kan de ikke fortsætte i stillingerne, og den netop rejste viceinspektør, Ditte Ehlig, ansættes som skoleleder. Det er hun så, indtil hun i august 2011 uden forklaring forlader stillingen. Den 1/1 2012 ansættes Henrik Christensen som skoleleder, og det er han i skrivende stund stadig.